Alternativ kapital og finanisering

For at komme igennem finanskrisen og skabe de bedste betingelser for såvel det nye som det etablerede erhvervsliv, vil DIF gennemføre disse 4 nødvendige tiltag:

1. Etablering af Krise- og vækstberedskab
2. Etablering af alternative kapital- og finansieringsmuligheder rettet mod innovations- og vækstlaget
3. Mentorordning
4. Business Dating platform

2. Alternative kapital- og finansieringsmuligheder til innovations- og vækstlaget

Formål
Finanskrisens absolutte udfordring er mangel på kapital til igangværende iværksættere som til opstart af nye innovative virksomheder. Bankpakker, afgiftsreguleringer m.m. har ikke afhjulpet den fundamentale kritiske situation, som virksomhederne står i, og det er absolut nødvendigt at skabe alternative kapital- og finansieringsmuligheder.

Elementer
DIF vil samle den kreds af aktører, der er i stand til at skabe alternative finansieringsforslag. Aktørerne skal skabe en nutidig/aktuel model for finansiering -  og gerne en model, der er anvendelig i fremtiden.
Den aktuelle model under finanskrisen kan indeholde dynamiske elementer som naturalie-økonomi – altså bytteforhold i mellem virksomhedernes ydelser og andre alternative købmandsmodeller. Dette kan kræve ændring af lovgivningen.
Der skal også opbygges en model á la www.blue-eye.dk, hvor veletablerede virksomheder med et vist overskud kan tilbyde nye virksomheder deres ydelser mod en senere betaling – når den nye virksomhed er i stand til det.

Udbytte
Dette tiltag skal

  • bidrage til nytænkning af modeller og initiativer, der skaber adgang til risikovillig finansiering i form af kapital eller viden/metoder/knowhow
  • styrke relationer og samspil imellem det nye og etablerede erhvervsliv
  • skabe finansieringsmuligheder og samarbejdsmodeller, der kan slukke den brændende platform
  • Bliv medlem
    Og få kontante fordele
    »